Tversted House
Nybygget hjem for keramiker i Nordjylland
Tversted House er designet og bygget specifikt til keramikeren Dorthe i Tversted. Projektet udmærker sig ved sin bæredygtige tilgang, hvor traditionelle byggematerialer som beton og mineraluld er erstattet med biogene, diffusionsåbne materialer som træ og genbrugsglas. Huset er opdelt i tre integrerede bygningskroppe: Udkigstårnet, Living og Keramikværkstedet. Disse skaber et dynamisk spil mellem lys og skygge, der understøtter både det daglige liv og Dorthes kunstneriske arbejde.
Under skitsefasen valgte Dorthe at fokusere på miljøvenlige løsninger, efter at have lært om fordelene ved biogene materialer. Resultatet er et hus uden konventionelle materialer som beton og cement, hvilket reducerer byggeriets CO2-udslip betydeligt.
Arkitekturen er tilpasset landskabet og det lokale klima med en facade behandlet med Shou Sugi Ban for at forebygge vandindtrængning og øge holdbarheden. Interiøret er præget af naturlige materialer som lerpuds og egetræ, og den overordnede struktur afspejler en harmonisk integration med naturen. Der blev anvendt MUD WORKs højkvalitets Tierrafino lerpuds til alle loft- og vægflader og ClayLime’s højstyrke lerpuds, Claystone, til gulve og i badeværelserne. MUD WORK har leveret i alt 646 m² Tierrafino base og slut lerpuds og udført 97 m² ClayLime – Claystone på badeværelsesvæggene og som gulv i værkstedet.
Tegnestuen bag Tversted House er dedikeret til bæredygtigt byggeri og arbejder aktivt for at fremme brugen af bio-gene materialer i dansk byggeri for at opnå klimamål og reducere byggebranchens miljøaftryk.
Areal: 200 m², fordelt på 150 m² bolig og 50 m² keramikværksted
Lokation: Tversted, 9881 Bindslev
Bygherrer: Privat
Arkitekter: Nikolova/Aarsø ApS – link https://www.aboutna.com/
Randering: Zan Studio – link https://www.zanstudio.cz/